fredag den 28. august 2009

Et juletræ i king size

Vores rejse bragte os til Sequoia Nationalpark. Parken huser nogle af verdens ældste nulevende skabninger: Sequoia træerne. De største af dem er 2.200-3.200 år gamle.

Træerne bliver så gamle, at vi (menneskene) ikke engang ved, om de (træerne) har en naturlig livscyklus med fødsel, liv og død. Træer, der død, gør det, fordi de ikke er stærke nok i forhold til konkurrenterne, eller fordi de bliver blæst om kuld. Deres rødder stikker nemlig ikke særlig dybt i jorden – kun en meters penge. Og de er ikke udstyret med en pælerod. Af samme grund er træerne hegnet inde, så vi turister ikke vader rundt og ødelægger det hele.

Billedet her viser Pia og mig foran et af de små træer ;-)

To træer blev særligt fremhævet i Parken. The Sentinel (2.200 år gammel). Det er 78 meter højt (257 fod), og diameteren ved roden er 4 meter. Noget af et juletræ. Og så er det endda kun et træ af gennemsnitlig størrelse. Whau!

General Sherman er det største træ i verden mål på volumen. 84 meter højt, en diameter på hele 31 meter ved foden. Og så er det dødt i toppen, så det kan ikke længere skyde i vejret. Men det vokser stadig ligesom os voksne mænd: Ud ad J

Bortset fra turisternes snakken er der utroligt stille i parken. Man kan selvfølgelig høre dyrene pusle, pippe og rumstere. Men der er dejligt stille – særligt i forhold til Sin City. Og så dufter der noget så intenst af granskov. Et pragtfuldt sted.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar