T-day (travel day) minus 8 dage. Den 17. august begiver vi os af sted til USA: Over på den anden side af dammen. Der er mange forberedelser, der presser sig på. Heldigvis har vi allerede overstået nogle af dem.
Man kan jo ikke bare så'n rejse ind i Guds eget land. Næh, vi har været forbi en hjemmeside, hvor vi højtideligt skulle love ikke at have til hensigt at spionere eller kaste os ud i terroristiske aktiviteter. Hmmm...
Vi har også fået udstedt hvert vores internationale kørekort. Det dyreste var at få taget billeder hos den lokale fotoforhandler. 4 billeder for 120 kr. Det er på grænsen til optrækkeri, synes jeg.
Tilbage står de mere brydsomme forberedelser. Hvor meget tøj skal vi have med? Er vores kufferter for store eller for små? Hvor mange kontanter skal vi veksle? Forstår Michael vigtigheden af at vande planterne i drivhuset hver dag? Alle de forberedelser, der tærer på ens mentale ressourcer. Forberedelser, der gør, at vi til sidst kan ånde lettede op og udbryde: Pyh, vi kom af sted, trods alt ;-)
Lige nu glæder vi os, til vi skal af sted. Og om en uge ved denne tid har vi sikkert kriller i maven.
Spændende indledning - det lover godt. Vi glæder os til at følge jer derovre - skal i giftes igen i 'Vegas' ?
SvarSletHej i 2 kommende Feriebørn.
SvarSletLyder til at blive en fantastisk tur, men....
Hvor i USA er det at i skal hen ?
Knuz Susanne
@ Jane og Jesper: Jeg ville ikke have det mindste imod at blive splejset med Pia igen ;-) Men at blive "viet" af fx Elvis i Las Vegas... Njarh...
SvarSlet