De fik klaret hjemtransport af bilen og fik lånt Jette og Leifs bil. Godt gået!
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiD5lSHe2-yj7vaVw5v07TWyxd5GfI11Q1xNuCU_GAx2cJBYzPp_ucXcvfmuwKS-vUUsg7EtuohCPbN8osdQuTg6oZLzYAyj4GbM6y93MpmEVReW169ogW23LOVnap_gZjA5rjowKTG8iz1/s320/_DSC6621.jpg)
I går statede vi ved Desert View midt på eftermiddagen. Udsigten derfra tog sig helt anderledes ud i morgenens sollys. Stadig betagende, imponerende, fantastisk og utroligt storslået. Men en anelse anderledes nu, hvor lyset faldt fra øst.
Ørkenen på vej mod Page har et grønt islæt i form af nogle lave buske og spredt græsagtig bevoksning. Men det er stadg et trøsteløst sted for det meste holdt i brune nuancer. Der er ikke mange steder at finde skygge.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgsW_aaU36d27I_YUOlv25hDz3w9eWWnulwERLUJHY96Uc9TGLP3aycrOVq8lhBV7mxjBLdOpiHVLIY9nKanw-2GA3fxT9ihID7wkVp6tLTj6jP7kdgvTfLUgcs5nUEQUD3s0iez4oxI23u/s320/_DSC6634.jpg)
Vejen, US 89, førte os gennem indianerreservater. Indianerne bor i spredte, lave huse. De syner ikke af meget; de ser noget spartanske ud og til tider decideret forsømte.
Mange af indianerne syner også forsømte: De er enormt fede. Mon de lever af de pomfritter og colaer, de sælger til os turister?
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg4W8lGQWhppQFy5_wwILgONKufL7mgMv0eDgxClooBanN5fO_74e_xfmCpl18nf-0547wRTvJrKyq24EaNGrK54bNEAuPFTIsKPojrwsJQzIUWlXACVC2cnSaVMcRAprqCx3gOsDtw4SBT/s200/_DSC6657.jpg)
Den sene eftermiddag brugte vi til at udforske en lille bitte del af Lake Powells kystlinje. Det er en smuk sø med helt blåt vand, der står i smuk kontast til de omkringliggende røde bjerge.
Solnedgangen nød vi på et bakkedrag over Page. Smuk udsigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar