Midt ude i ørkenen klods op ad Interstate 10 ligger 2 store outlets. Vi besøgte det ene - det største, naturligvis. Her kunne vi købe alt, hjertet kunne begære. Tøj, sko, køkkengrej, solbriller og cowboyhatte.
Sådan et outlet er bestemt et besøg værd. Et par cowboybukser af mærket Levis 501 kommer ud ad døren for USD 37. Det svarer til ca. 200 kr. Lidt dyrere, hvis bukserne skal være revet itu. Det er da en besynderlig verden, vi lever i. Men det er da rørende billigt. Ligeså købte vi med fordel sko, T-shirts og meget andet.
Men det kræver stor selvdisciplin at shoppe igennem. Min var noget slidt til sidst.
Som Shubidua synger "I ørken, mærker man tørken". Hold da op hvor solen brænder igennem, bare man bevæger sig 100 km ind i landet. Landskabet er svedent og knastørt. Intet under, at amerikanerne har lagt en brændstation inde midt i et naturreservat.
Sjovt i øvrigt, at amerikanerne sådan opretter reservater for naturen og for indianerne. Man skulle jo tro, at de "reserverede" kunne klare sig uden. Men nej.
Klokken er nu 0740 dansk sommertid - 2240 her i Palm Springs. Min krop hyler og skriger for at komme i seng, men jeg vil trække den så lang tid som muligt. Shopping skulle ellers være et godt middel mod jetlag, men jeg kan nu ikke mærke nogen forskel ;-)
onsdag den 19. august 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej Pia og Ole. Hyggeligt at høre fra jer. Det med at shopping er godt mod jetlag, mon ikke blot det er noget kvinderne har opfundet? Fortsat god ferie! Mvh Morten/BEC
SvarSletJo, det er jeg NU overbevist om ;-)
SvarSlet