Yosemite

Lad mig sige det med det samme (jeg ved, spørgsmålet brænder på): Vi hverken så eller hørte til Yogi Bear. Heller ikke nogle af hans fætre eller kusiner. Men ellers skal jeg love for, at de gode amerikanere havde sørget for underholdning i den store stil.

Den første besked, vi modtog efter velkommen var, at den vej, vi senere skulle køre ad mod San Francisco, var lukket. Det reflekterede vi sådan set ikke særligt over. Vi tænkte heller ikke nærmere over livlig lufttrafik. Forklaring følger.

Første stop var ved Yosemite Falls. To kæmpe vandfald - efter sigende. For der var ikke så meget som en dråbe vand i det nedre fald, som vi stilede mod. Vi konkluderede hurtigt, at det så nok ikke var besværet værd at ase sig vej mod det øvre fald.

Fra "vandfaldene" kørte vi til Glacier's Point. Her var vi stillet en udsigt over en god bid af Yosemite i udsigt. Påp vej derop måtte vi sande, at det var så som så med udsigten. En skovbrand kombineret med vind fra uheldig retning gjorde det hele lidt diset.

Vi havde fri udsigt til skovbranden fra den vej vi kørte på. Et frygtindgydende syn. Branden blev bekæmpet med helikopterere og fastvingede fly. Helikopterne kastede vand og flyene et rødt pulver.


Senere på vej ud af parken overværede vi helikopterne tanke vand fra floden. Det var med at holde på hat og briller. De skabte på det nærmeste stormstyrke omkring sig. Men vi var jo nysgerrige som bare pokker.

Som sagt: Udsigten var noget diset fra toppen af Glacier's Point. Lige indtil vi havde drukket en cola og egentlig besluttet os for at køre ned igen. Så kunne vi pludselig se, at disen var blæst væk. Og jeg skal love for, at vi fik udsigt for alle pengene. Billedet herunder giver et fattigt indtryk af udsigten (skyen til venstre er røgskyen fra branden). Klik på billedet for at se det i større format:


Alt i alt en dag med mange oplevelser og indtryk. Og så sluttede vi af med at køre til San Francisco, hvor vi ankom omkring kl. 20 om aftenen. Trætte af at køre i bil, men mætte af en god dag.